På mandag d. 2. december kl. 19.00 kan du få lov til at synge julens dejlige sange i godt selskab med Bjarne og Susanne Tønnies. Bjarne og Susanne har i mange år været aktive ved Det lille Teaters revy.
De fortæller om de sange, vi skal synge, og spiller til på guitar. En hyggelig aften venter, hvor du kan komme i julestemning uden Black friday tilbud.
Prisen er 100 kr, og det inkluderer gløgg og æbleskiver.
Stedet er Lokale 1, Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 1, 6300 Gråsten. Lokale 1 er det første rum på venstre hånd, når du kommer ind ad hoveddøren.
Billetter købes på vores hjemmeside www.kulturigraasten.dk eller ved henvendelse til vores næstformand på mail naestformand.dk. De kan også købes ved indgangen, men hvis du vil undgå kø, så køb på forhånd.
Vi fra bestyrelsen ønsker alle abonnenter en rigtig glædelig Jul og et Godt Nytår. Næste års forårsprogram er ved at være klar, og abonnenter får besked før alle andre og dermed også muligheden for at købe billetter før andre.
På bestyrelsens vegne. Hanne Næsborg