Og som lovet får modtagerne af Nyhedsbrevet besked før alle andre, så I har mulighed for allerede nu at købe billetter til de arrangementer, I har lyst til at deltage i.

Programmet spænder vidt i denne sæson, fra “Hvad kan du selv gøre for klimaet og miljøet” over “Kunsten i Ahlmannsparken” til forfatter Linda Lassens nye bog: Anna og Ruth, og en gentagelse af sidste års rigtig gode arrangement med gruppen ViseVersa og deres dejlige irske musik, for slet ikke at nævne den irske stuvning. Vi afslutter med en rigtig hyggelig aften med julefællessange.

Læs selv mere på linket https://www.kulturigraasten.dk/kommende-arrangementer/

Vores folder er også trykt nu og vil snart være at finde på bibliotekerne i Sønderborg kommune og i forretninger i området.

Rigtig god fornøjelse

Hanne Næsborg-Andersen, formand