Så er der afholdt infomøde på Det lille Teater, Gråsten om egnsspillet I.P. Nielsen – Dronningens sønderjyske minister. På mødet fortalte instruktør Kim Asmussen om sine planer med stykket, og bagefter kunne man melde sig til at deltage, på den ene eller anden måde. Prøverne starter i februar. Hvis man var forhindret og gerne vil med, kan man kontakte Ole Gaul Nilum på mail nilum@bbsyd.dk eller tlf. 21406540.
På mødet efterlyste man litteratur om I.P., så man bedre kunne forstå, hvem han var.
Det kan du læse her:
De rejste sig trodsigt i vrimlen: 30 socialdemokrater, der ændrede danmarkshistorien. Side 71 har Benny Engelbrecht skrevet om I. P. Nielsen, og det er en meget letlæst og informativ fortælling om ham. Kan lånes på biblioteket.
Frode Sørensen: Det røde hjørne: I.P. Nielsen 1873-1952.
Bogen handler om I.P. Nielsen og om socialdemokratiets historie i Sønderjylland i samme periode. Kan lånes på biblioteket.
På hjemmesiden www.danskerneshistorieonline ligger hovedværket om I.P., nemlig I.P. Mindebogen. Det er en samling af minder fra folk, der kendte ham, og den er skrevet umiddelbart efter hans død, så man får et meget levende indtryk af ham som person. Man kan downloade værket eller bare læse det på nettet. Her er linket: