Årets andet arrangement er fuldt af sang. Mandag d. 26.1 kl. 19.00 indbyder vi til Sang mosaik i BHJ-salen, Ahlefeldvej 4, 6300 Gråsten. Her kan I virkelig komme til at synge. Aftenen består af tre afdelinger, med tre forskellige ledere af sangen. Først kommer Marianne Müller, som til daglig underviser på Idrætshøjskolen, sammen med to musikere og indbyder til fællessang fra Højskolesangbogen. Efter en pause, hvor man kan få lidt at drikke, kommer Kværskoret så under ledelse af Lars H. Damkjær og byder op til fællessang, samt synger for os. Efter endnu en pause er musiker Vagn Anders Hansens tur. Han har Giro 413 som emne, og der bliver ønskekoncert/fællessang med de sange, publikum vælger ud fra listen, han har med. Til sidst forenes alle i fællessang, og vi går forhåbentlig derfra fyldt af musik og glæde.

Prisen for deltagelse er 100 kr., og billetten kan købes på dette link: https://www.kulturigraasten.dk/arrangement/sang-mosaik/ eller ved henvendelse til naestformand@kulturigraasten, alternativt på mobil 21406540. I betaler så ved indgangen.

Arrangementet støttes af Nordea fonden samt Dansk Musikerforbund.

Næste arrangement kan I allerede nu begynde at glæde jer til.  Mandag d. 23.2. kl. 19.00 kommer filminstruktør Frelle Petersen og fortæller om sin nye film “Hjem kære hjem”.  Billetter kan købes på https://www.kulturigraasten.dk/arrangement/frelle-petersen-fortaeller-hjem-kaere-hjem/

 

Den årlige generalforsamling afholdes d. 2. marts kl 19.00 i mødelokale 1 i Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4, 6300 Gråsten. Dagsorden efter vedtægterne.

Bestyrelsen gør opmærksom på, at der er plads til nye i bestyrelsen. Hvis du har lyst til at være med til at gøre en forskel, vælge arrangementer/aktiviteter og deltage i en levende bestyrelse med et godt samarbejde, så meld dig til formand@kulturigraasten.dk. Du vil blive modtaget med åbne arme.

Det er også tid til at betale medlemskontingentet for 2026, som er uændret  100 kr for enkeltpersoner og 150 kr for husstand. Det kan indbetales på vores konto i Sydbank 8060-1167143. Husk at mærke med navn. Indbetalingen skal ske før generalforsamlingen.

 

På bestyrelsens vegne, Hanne Næsborg