Den populære fredagsbar fortsætter nu på fredag d. 11. september, som sædvanlig fra kl. 17-19. Hvis vejret er godt, ude på Café Hyggelees terrasse, hvis det regner, går vi indenfor. (Ahlefeldvej 4 i Gråsten).
Temaet denne gang er KunstBar. Foreningen FFKK (Flensborg Fjords Kunst & Kultur Forening) stiller med flere kunstnere, som vil inspirere og hjælpe, og der stilles et bord op med små lærreder, pensler og maling, hvor man kan forsøge sig. Det, man maler, må meget gerne være inspireret af den kommende Æblefestival /af æbler, og værkerne bliver bagefter udstillet i Ahlmannsparken som en optakt til Æblefestivalen. Der er ingen tvang, det er helt frivilligt, men nu har man chance for helt gratis at prøve at male under vejledning.
Karin Baum fra FFKK vil fortælle lidt om, hvad der kommer til at ske, og så er der fri leg. Måske også lidt musik undervejs, hvem ved?
Samtidig tilbyder Café Hyggelee som dagens menu Æbleflæsk med brød og smør til kun kr. 80. Det skal meget gerne bestilles i forvejen, så cafeen kan følge med, med sms til 50 18 98 18. Dvs. senest d. 9.september.
Vel mødt, vi glæder os.