SDB:DOX Dokumentarfilm om Astrid Lindgren og Pippi Langstrømpe

16-03-2026 16:30

SDB:DOX Dokumentarfilm om Astrid Lindgren og Pippi Langstrømpe

Astrid Lindgrens elskede fortællinger har leveret stof til drømme hos utallige børn og
voksne, og er blevet solgt i mange millioner eksemplarer overalt i verden. Men inden Lindgren blev det
navn, alle kender og er vokset op med, var hun en ung kvinde i 30’ernes Stockholm, hvor hun – med egne
ord – endnu blot var skribent, men ikke rigtig forfatter. Da tordenskyerne til en ny verdenskrig trækker op i
horisonten, ser Lindgren til med fortvivlelse. 1. september 1939, hvor Tyskland invaderer Polen og krigen
starter, begynder hun at føre en dagbog, som bliver hendes følgesvend i de mørke år under krigen. I linje
efter linje sætter Lindgren ord og billeder på sine tanker om livet, døden og kunstens rolle i krigens
skygge. Lindgrens formative år som forfatter er blevet til netop den elegante og meget menneskelige film,
som hun fortjener. Med smukke rekonstruktioner af Lindgrens liv i Stockholm og Skærgården, og samtaler
med hendes familie. Herudover fortæller filmen også historien om, hvordan Pippi Langstrømpe blev til.
Den er god – ligesom alle hendes andre historier.

Varighed: 90 minutter

 

 

Dato og tid

16-03-2026 16:30

Pris

Gratis

Sted

BHJ-salen, Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4, 6300 Gråsten

Arrangør

Kultur i Gråsten i samarbejde med SDB:DOX