Hvordan gør man i praksis? Hvad indebærer det for den enkelte landmand? Formand for Naturmælk Jens Krogh deler ud af sine erfaringer og overvejelser.
Økologi er ikke et koncept, men en rejse med bæredygtige fødevarer.
Kroghsminde ved Ølgod ejes af 7 og 8. generation, Jens og Lisbeth og Maren Marie og Andreas der sammen med otte medarbejdere driver det økologiske landbrug, der rummer 210 stk. malkekvæg og 400 ungdyr. Vi dyrker 900 hektar landbrugsjord der dyrkes med menneskeføde og dyrefoder, 125 hektar naturpleje-arealer med afgræsning i Nationalpark Vadehavet til kvier og stude, vindmølle, biogasanlæg, skovgrise, slørugler, frugttræer, skolebesøg samt selvforsynende køkkenhave. Her gennemsyrer den dybe interesse for naturbevarelse og produktion af sunde fødevarer alle dele af livet og driften.