Kom tættere på fuglene i og omkring Gråsten/ved fuglefotograf Jens Eriksen

21-09-2026 19:00

Kom tættere på fuglene i og omkring Gråsten/ved fuglefotograf Jens Eriksen

Hvem er fotograferne og foredragsholderen?

Jens Eriksen startede sin professionelle karriere som lektor i kemi på Aarhus Universitet, men i 1986 fik han orlov og rejste med sin hustru Hanne til Oman for at hjælpe med at starte landets første universitet. De blev betaget at landet og befolkningen og forblev der i mere end 31 år. De sidste syv år som freelance naturfotografer og forfattere til 29 bøger om natur og fugle i Oman og nabolandene. Flere end 14.000 af deres billeder er blevet publiceret verden over, og de har begge vundet adskillige fotokonkurrencer. De har holdt mange foredrag i Oman, England, USA og Danmark. Interessen for fugle er stor, og det samme gælder viden om fuglene. Ægteparret har nu bosat sig i Gråsten og nyder naturen her og især fuglelivet.

Om foredraget siger Jens Eriksen:

”Vi skal snakke om fugle i haven, i parken, i skoven, på søen og langs kysten. Om mejser, finker, spætter, duer, rovfugle og ænder; om trækfugle og vintergæster; og hvordan man lærer fuglene at kende på udseende, sang, opførsel og udbredelse. Vi fortæller også om, hvad hjælp, der er til at bestemme fugle og gøre næste besøg i naturen mere indholdsrig. Foredraget er selvfølgelig rigt illustreret med billeder fra lokalområdet.”

Ved foredraget har man mulighed for at købe ægteparrets kalender, Danske Fugle 2027.

Dato og tid

21-09-2026 19:00

Pris

100 kr.

Sted

BHJ-salen, Ahlefeldvej 4, 6300 Gråsten

Arrangør

Kultur i Gråsten