Irsk og dansk mødes i sang

28-02-2024 19:00

Irsk og dansk mødes i sang

Viser og fællessang med Brian O´Driscoll og Vagn Hansen. Irsk og dansk musik kombineres denne aften til en musikalsk helhed, med glæden til musikken og historierne bag som det samlende.

Brian O´Driscoll fortæller:

Jeg er irsk/dansk musiker med et bankende hjerte for musikken og fortællingerne. Jeg har i mange år underholdt og spillet i et hav af konstellationer. Solo, med Downtown Dynt, Heartlands, Two or more, Back to the Roots band m.fl. Jeg vandt i 2019 Sønderborgs Musikpris for mit virke indenfor musikken og modtog i 2022 Kong Frederiks Mindelegat for mit store arbejde indenfor folkemusikken i Sønderjylland. Når jeg spiller, kan I forvente hyggelige og folkelige sange på dansk og engelsk, sjove historier og anekdoter.

Vagn fortæller:

Jeg har arbejdet med fællessang i næsten 55 år.  At synge i fællesskab er kommunikation, det er en måde at være sammen på.  Hvis man skal udtrykke det lidt mere højtideligt, kan man sige, at det giver os et fælles åndedræt – et sprog, som vi deler. Ofte synger og spiller jeg også nogle sange, som ikke er fællessang – der er man også velkommen til at nynne med. Jeg spiller i foreninger, seniorklubber, til fester, på plejehjem mm., og medbringer et par guitarer og en kraftig sangstemme.

Dato og tid

28-02-2024 19:00

Pris

70 kr. Forfriskning kan købes.

Sted

BHJ-salen, Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4, 6300 Gråsten

Arrangør

Kultur i Gråsten